Har du brug for at læse mere om autismespektrumforstyrrelser, er der herunder to indgange til den nyeste viden, som Specialområde Autismes faglighed læner sig op ad.

Samarbejde med behandlingspsykiatrien i Region Midtjyllands

Behandlingspsykiatrien i Region Midtjylland har i samarbejde med Specialområde Autisme samlet information om autisme hos voksne. Siden giver et kort rids omkring diagnosen, indsatser og livskvalitet.

Læs mere på psykiatrien.rm.dk.

 

Autismeplatform.dk

Her finder du masser af viden om autisme og en række videoer med mennesker med autisme, som fortæller om udfordringer og muligheder i det at leve med autisme.

Besøg autismeplatform.dk.

Vores autismeforståelse og faglige fundament

Specialområde Autismes fornemste opgave er at sikre autistiske menneskers udvikling og trivsel. En trivsel som må og skal være selvoplevet.

Vores succes som organisation er derfor helt afhængig af, at de autistiske mennesker, som vi samarbejder med, oplever, at den støtte vi yder er hjælpsom.

Den tænkning er på mange måder grundstenen i vores faglige fundament, vores indsats og vores måde at tænke faglighed og specialisering.

Vores forståelse af autisme er vidensbaseret, og vi stræber konstant efter at udfordre vores forståelse ud fra:

  • Indefra-perspektiver fra autistiske mennesker
  • Erfaringer fra praksis
  • Nyeste forskningsviden

Autisme er en medfødt neurobiologisk udviklingsforstyrrelse

I Specialområde Autisme forstår vi autisme som en anderledes måde at være i og opfatte verden på. Vi er opmærksomme på, at der ikke findes én sandhed om autisme. Autistiske mennesker har nogle fællestræk, som kommer til udtryk på vidt forskellige måder. Derudover er autistiske mennesker lige så forskellige som alle andre.

Få mere at vide

Du kan læse meget mere om vores autismeforståelse i Fagligt Fundament Her beskriver vi blandt andet:

Vores faglige tilgange:

  • Empowerment
  • ressourceorienteret tilgang
  • anerkendende tilgang
  • relationel tilgang

Vores metoder:

  • Low Arousal
  • Procesmodellen
  • strukturerede pædagogiske metoder
  • kognitive metoder
  • Sensory Profile