Viborg: Banebyen - Vilhelm Ehlerts Allé
Tilbuddet er et midlertidigt og længerevarende botilbud, der er individuelt tilrettelagt til unge voksne med autisme og komorbiditet som fx selvskadende adfærd.
Om tilbuddet
Tilbuddet ligger centralt i Banebyen i Viborg og består af lejligheder.
En stor del af det pædagogiske arbejde foregår som 1:1 støtte i lejlighederne. Det betyder, at tilbuddet ikke fungerer som et bofællesskab. Der er dog fællesarealer.
Fakta
Antal pladser: 19
Paragraf: SEL §107 og §108
Sovende natmedarbejder
Målgruppe
Banebyen - Vilhelm Ehlerts Allé er et botilbud til voksne med autisme som er normalt til højtbegavede.
Borgerne har desuden komorbiditeter som depression, OCD, ADHD, angst, selvskadende adfærd, spiseforstyrrelser og misbrugsproblematikker. En del borgere har samtidig udfordringer ift. social isolation, samt søvn og døgnrytme.
- Fælles for borgerne er, at de har vanskeligt ved at etablere og fastholde en stabil hverdag, og at de i høj grad er udfordret af en komorbiditet.
- Borgernes primære udfordringer er deres følelsesmæssige trivsel, samt udfordringer i forhold til det sociale samspil.
- Borgerne er ofte sent diagnosticeret og præget af langvarig belastning og er typisk ikke blevet mødt på deres autisme.
- Ofte formår borgerne ikke at udnytte deres kognitive ressourcer, så trods god begravelse er deres funktionsniveau lavt.
Borgere med udadreagerende adfærd er ikke en del af målgruppen.
Formålet med indskrivningen på Banebyen - Vilhelm Ehlerts Allé er at udvikle og afklare den enkelte beboers ressourcer og færdigheder i forhold til fremtidig støtte samt uddannelse og beskæftigelse. Derudover kan formålet med indskrivningen være at sikre god livskvalitet for den enkelte – med fokus på at udvikle og vedligeholde borgerens funktionsniveau, så hverdagen bliver så selvstændig som mulig.
Aldersgruppen er 18-45 år.
Formålet kan desuden være at vedligeholde allerede indlærte kompetencer.
Takster
Se ydelsesbeskrivelse eller læs mere om takster på vores overordnede takst-side.
Læs ydelsesbeskrivelsen Se takster på socialområdetFysiske forhold og servicepakker
Banebyen - Vilhelm Ehlerts Allé ligger centralt placeret i Viborg bymidte.
Den centrale placering gør, at både indkøb og uddannelses muligheder er i gåafstand. Viborg er med sine historiske rødder og natur en attraktiv by. Søerne og grønne områder ligger ligeledes tæt på.
Lejlighederne på Banebyen - Vilhelm Ehlerts Allé
Der er 19 lejligheder fordelt på 4 etager. På hver etage er der 4, to-rumsboliger samt en et-rumsbolig.
Et-rumsboligerne er indrettet med the-køkken samt eget badeværelse med vaskesøjle.
To-rumsboligerne er indrettet med soverum, køkken/alrum samt badeværelse med vaskesøjle.
På hver etage er der fællesrum, som kan benyttes af alle husets borgere. Rummene er opdelt således, at der på 1. sal er TV/spillerum, på 2. sal er der møde/samtalerum på 3. sal "sanse rum" og på 4. sal kreativt rum.
Plan 0 indeholder de store fællesområder. Her er et stort cafe/spiseområde, som benyttes til både spisestue og tv stue. Rummet kan omdannes ved fællesaktiviteter i form af bordtennis, spil og filmaftener m.m.
Der er et træningskøkken, som kan benyttes sammen med medarbejdere, hvis borgeren træner madlavning.
Ligeledes indeholder plan 0 personalefaciliteter, kontorer og mødelokaler.
Da alle borgere tilbydes kostordning, forefindes der desuden et køkken, hvor maden bliver tilberedt af en ernæringsassistent.
På taget findes en tagterrasse, som kan benyttes om sommeren.
Husdyr
På Banebyen - Vilhelm Ehlerts Allé er det muligt, at have mindre husdyr, såsom kat eller mindre dyr i bur. Af hensyn til andre borgere skal dyrene være i egen lejlighed. Anskaffelse af dyr skal aftales med personalet.
Servicepakker
På Vilhelm Ehlers Allé er følgende servicepakker: Kost og mulighed for beboerforsikring. Derudover deler borgerne udgifterne til fælles TV og rengøring på fællesarealer.
Kerneydelse
I Specialområde Autisme er kerneopgaven defineret således:
”Vi tilbyder og videreudvikler de mest optimale rammer for trivsel, udvikling og forandring til voksne med autisme.”
Indsatsen tilrettelægges med udgangspunkt i:
- Kommunens bestilling
- Borgerens aktuelle kompetencer og forudsætninger
- Borgerens motivation
- Kvalitetsmodellen
- Samarbejde med samarbejdspartnere ift. de kormorbide lidelser, bl.a. psykiatrien, somatik og det koordinerende team, egen læge mf.
Indsatsen tilrettelægges individuelt og omhandler typisk følgende i kommunens bestilling:
- Adgang til og støtte fra medarbejdere døgnet rundt
- Kompenserende og støttende rammer ift. autismen, herunder etablering af struktur og støttesystemer
- Kompenserende/tilpasset støtte i forhold til måltiderne
- Personalet påtager sig en kordinerende funktion i forhold til samarbejdet med det professionelle netværk,
- Kompenserende/tilpasset støtte i forhold til ADL funktioner
- Medarbejderne påtager sig en koordinerende funktion i forhold til samarbejdet med det professionelle netværk (se ovenfor)
- Støtte til at ændre uhensigtsmæssig adfærd, bryde isolationen eller anden reduktion af komorbiditet.
- Psykoedukation/viden/selvforståelse om egne diagnoser via støttende samtaler
- Træning af sociale og praktiske færdigheder, samt ledsagelse og deltagelse i et aktivt samfundsliv.
- Støtte til at opretholde og opbygge socialt netværk
- Samarbejde ud fra borgernes individuelle ressourcer og behov og styrke den selvoplevede livskvalitet
- Sikre højst mulig grad af selv og medbestemmelse
Faglig tilgang og metode
Medarbejdere
Medarbejdergruppen består af pædagoger og ergoterapeuter, én ernæringsassistent, sygeplejerske samt et ledelsesteam.