Opdateret januar 2024
Afdeling/ydelse
Nordre Fælledvej
Nordre Fælledvej 2
7160 Tørring
1. Lovgrundlag
Lov om social service § 107 – midlertidigt ophold
Lov om social service § 108 – længerevarende ophold
Godkendt af Socialtilsyn Midt.
2. Mål- og aldersgruppe
Nordre Fælledvej er et botilbud til voksne med autisme. Borgerne kan desuden have lettere udviklingshæmning, samt andre udfordringer og/eller tillægsdiagnoser.
- Fælles for målgruppen er, at der er tale om en vis grad af selvstændighed på trods af behov for støtte og vejledning
- En del af målgruppen er unge, der netop er flyttet hjemmefra, mens andre har erfaringer med at bo selvstændigt eller fra botilbud med mere omfattende støtte
- Målgruppen kan have tillægsdiagnoser og komorbide tilstande så som livsstilsygdomme (diabetes, alkoholmisbrug, overvægt), velbehandlede psykiatriske (fx ADHD, tourette og angst) og somatiske (fx Crohns eller sensoriske udfordringer) problemstillinger
- Målgruppen består af borgere der er under afklaring eller er afklaret ift. et varigt støttebehov
Formålet med indskrivning på Nordre Fælledvej er at udvikle og afklare borgerens ressourcer og færdigheder i forhold til på sigt at kunne klare sig med mindst muligt støtte i egen bolig.
Formålet kan desuden være at vedligeholde allerede indlærte kompetencer, og at understøtte borgerens trivsel.
Aldersgruppen er 18 – 65 år.
3. Antal pladser, fysiske forhold og servicepakker
23 døgnpladser fordelt på 11 boliger i hovedbygningen, samt 12 boliger i AT Home-boliger.
Nordre Fælledvej er placeret i bynært område i Tørring by med gåafstand til offentlig transport, indkøb og byens grønne områder.
Fysiske forhold:
Der er både et- og to-rumsboliger med lokalitet i hovedbygningen.
To-rumsboligerne er indrettet med eget toilet/bad samt the-køkken. Der er adgang til fælles vaskemaskine, samt tørretumbler.
De 12 AT Home boliger er både et- og to-rumsboliger.
Boligerne har eget toilet/bad, samt en kombimaskine (vaske/tørre).
Der er direkte udgang fra boligen og udgang til tilhørende mindre terrasse og have. 2-rumsboligerne har separat soveværelse.
Udeareal:
Udearealet på Nordre Fælledvej er opbygget med terrasser, hvor man kan søge sol eller skygge efter behov. Der er græsarealer med fodboldmål, træer og plads til at udfolde sig. Der er desuden en parkeringsplads.
Fællesarealer:
Fællesarealerne er adskilte for Nordre Fælledvejs AT Home-boliger og boligerne i hovedbygningen.
Fællesarealerne består af opholdsstue med fjernsyn, konsoller, borde/stole og med informationstavle. Fælleskøkkenet er i et separat rum. Der er udgang fra fællesarealerne til stier, der fører til fx AT Home-boligerne.
Husdyr:
Der er mulighed for at have dyr i boligerne – det forudsætter:
- At det er et mindre dyr
- At der er indgået kontrakt med afdelingen i forhold til de dyr, der er på matriklen
- At man selvstændigt kan varetage ansvaret for dyrene, herunder daglig fodring, luftning og dyrelægebesøg
- At dyrene ikke opholder sig i fællesarealerne
- Særligt for AT Home-boligerne: Det er muligt at have en kat eller hund
Servicepakker:
Der tilbydes følgende servicepakker i hovedbygningen: Kost, TV-pakke til fællesareal, rengøringsartikler til fællesareal, vaskemidler til fælles vaskemaskine og beboerforsikring.
AT Home-boligerne: Kost, TV-pakke til fællesareal og beboerforsikring.
4. Kerneydelse
I Specialområde Autisme har vi defineret vores kerneopgave således:
”Vi tilbyder og videreudvikler de mest optimale rammer for trivsel, udvikling og forandring til voksne med autisme.”
Indsatsen tilrettelægges med udgangspunkt i:
- Kommunens bestilling
- Borgerens aktuelle kompetencer og forudsætninger
- Borgerens motivation
- Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
Indsatsen tilrettelægges individuelt og omhandler typisk:
- Kompenserende, stressreducerende og støttende rammer ift. autismen, herunder etablering af forudsigelighed og støttesystemer
- At fremme borgerens selvoplevede trivsel, empowerment og ejerskab vedr. eget liv – herunder selvstændighed, tro på egne evner og potentialer
- Støtte til en selvoplevet udviklende og meningsfuld dagligdag
- Støtte i forhold til ADL funktioner
- Medarbejderne kan have en koordinerende funktion ift. samarbejdet med det professionelle netværk - fx psykiatri, Jobcenter mm.
- Psykoedukation/viden/selvforståelse om egne diagnoser
- Afklaring og udvikling af sociale og praktiske færdigheder
- Støtte til at opretholde og opbygge socialt netværk
- Støtte til deltagelse i uddannelse og beskæftigelse
- Støtte til deltagelse i et aktivt samfundsliv
- At fremme sundhed og trivsel, herunder støtte ift. komorbiditet
5. Faglig tilgang og metode
Faglige tilgange
Vi arbejder ud fra følgende definerede faglige tilgange:
- Empowerment tilgang
- Ressourceorienteret tilgang
- Anerkendende tilgang
- Relationel tilgang
De fire faglige tilgange sætter retning for indsatsen og er grundlæggende for vores samarbejde. Alt afhængig af målgruppens behov og komorbiditeter kan der være flere faglige tilgange defineret.
Metoder
I Specialområde Autisme arbejder vi med en refleksiv metodisk praksis. Vi foretager begrundede metodevalg og evner at justere indsatsen på baggrund af erfaringer og borgernes forudsætninger i øjeblikket, så den faglige dømmekraft er i højsædet. Ud fra best practice analyser og nyeste viden på området undervises medarbejderne på Autismepiloten i metoder og redskaber inden for autismepædagogikken. Derudover har medarbejderne adgang til rådgivning og vejledning fra erfarne pædagogiske og psykologiske konsulenter i Autismefokus. For yderligere oplysninger om tilbuddets anvendte faglige tilgange og metoder henvises til Tilbudsportalen.
6. Takststruktur
På Nordre Fælledvej er der mulighed for indskrivning på fire takstniveauer - afhængigt af behovet for støtte, samt graden af kompleksitet. Borgere med autisme kan have varierende og situationsbestemte støttebehov, hvorfor grundlaget for takstindplaceringen udgøres af en samlet vurdering af kompleksiteten.
For alle takstniveauerne er gældende, at indsatsen skal leveres i forhold til kriterierne i:
- Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
- Socialstyrelsens kvalitetsmodel
- Specialområde Autismes takster er udformet på baggrund af den takststruktur, der er aftalt i rammeaftaleregi mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen.
Dette betyder, at Specialområde Autismes tilbud er finansieret af kommunale midler via takstbetaling for borgernes ydelser, og at alle udgifter og omkostninger til drift af tilbuddene er indeholdt i taksterne.
Takstniveau 1: kr. 1.253 (P/L 2024)
Behov
- Borger har behov for en bolig i en kortere periode indtil vedkommende flytter i mindre indgribende tilbud (3 mdr.)
- Borger er i trivsel, motiveret og finder det meningsfuldt at modtage den tilrettelagte støtte
- Borger kan selvstændigt opretholde en dagsstruktur og har et støttebehov ift. almen livsførelse (ADL) en gang ugentligt
- Borger har behov for støtte til planlægning og organisering en gang ugentligt
- Borger har behov for begrænset støtte ift. sin forestillingsevne vedr. flytteprocessen
- Borger kan have behov for følgeskab til møder med offentlige instanser en gang månedligt
- Borger har behov for at få omsat krav og kommunikation fra omverdenen efter møder med særlige samarbejdspartnere
Indsats
- Borger kan modtage støtte på fastlagte tidspunkter – fx ADL
- Månedlig personaledeltagelse i møder med samarbejdspartnere
- Støtte til at skabe forståelse, modtage mellemregninger og perspektiver ift. kommunikation med samarbejdspartnere
- Brobygning til ny boform – herunder vidensdeling
- Udflytningssamtaler og indsatser
Takstniveau 2: kr. 1.630 (P/L 2024)
Behov
- Borger er i trivsel, motiveret og finder det meningsfuldt at modtage den tilrettelagte støtte
- Borger benytter veletablerede støttesystemer
- Borger har et støttebehov ift. almen livsførelse en til to gange ugentligt - ADL
- Borger har i et begrænset omfang behov for støtte til planlægning og organisering
- Borger har behov for støtte til initiering og overblik vedr. igangsætning af nyt
- Borger har behov for begrænset støtte ift. sin forestillingsevne
- Borger har behov for følgeskab til møder med offentlige instanser en gang månedligt
- Borger har behov for at få omsat krav og kommunikation fra omverdenen
- Borger har behov for støtte ift. medicinhåndtering en gang ugentligt
- Borger har behov for at bo i et botilbud med døgndækning – borgeren benytter sig som hovedregel ikke af nattevagten
Indsats
- Støtte via lette prompts til at opretholde dagsstruktur, døgnrytme og beskæftigelse
- Borger kan modtage støtte på fastlagte tidspunkter – fx ADL
- Borger kan modtage støtte til indkøb via fællesindkøb eller internettet en gang ugentligt
- Følgeskab og deltagelse i møder med eksterne samarbejdspartnere i et begrænset omfang
- Støtte til at skabe forståelse, modtage mellemregninger og perspektiver ift. kommunikation med samarbejdspartnere
- Borger kan modtage støtte til kontakt til pårørende i særlige situationer (fx statusmøder eller efter lægebesøg)
- Støtte og guidning ift. problemløsning af uforudsete udfordringer
- Samtaler om trivsel og udvikling en gang ugentligt
- Borger støttes i at være selvadministrerende i forhold til medicinhåndtering
Takstniveau 3: kr. 2.014 (P/L 2024)
Behov
- Borger er i trivsel, men kan have lettere udsving i særlige situationer, er motiveret og finder det meningsfuldt at modtage støtte
- Borger har behov for støtte til opretholdelse og udvikling af daglige rutiner
- Borger kan afvente støtte til planlagte tidspunkter
- Borger har behov for støtte til initiering, overblik og organisering vedr. igangsætning af nyt
- Borger har behov for støtte ift. sin forestillingsevne
- Borger har behov for støtte vedr. socialt sammenspil
- Borger har behov for støtte til at indgå i, forstå og omsætte kommunikation
- Borger har behov for støtte til delelementer vedr. medicinhåndtering
- Borger har komorbiditet/kronisk lidelse og er stabiliseret ift. emnet
Indsats
- Borger modtager støtte via daglige prompts til at opretholde sin dagsstruktur, døgnrytme og beskæftigelse
- Borger kan modtage støtte på fastlagte tidspunkter – fx ADL
- Borger kan indgå i et samarbejde omkring at få skabt overblik, rutiner og forudsigelighed ved nye tiltag
- Borger støttes ift. at skabe overblik, forståelse og handlemuligheder – Fx vedr. økonomi og E-boks
- Borger støttes i socialt sammenspil - fx igennem dialog og samtaler tilbydes perspektiver, mellemregninger og handlestrategier
- Borger støttes i at forstå og omsætte kommunikation via dialog og samtaler med personalet – fx ift. samarbejdspartnere
- Begrænset støtte ift. koordinering og transport til samarbejdspartnere
- Følgeskab og deltagelse i møder med samarbejdspartnere
- Borger kan modtage samtaler om trivsel og udvikling ugentligt
- Borger modtager støtte til medicinhåndtering
- Borger kan modtage støtte til indkøb en gang ugentligt
- Borger modtager støtte til tilberedning af mad ugentligt
- Støtte og guidning ift. problemløsning af uforudsete udfordringer
- Borger kan modtage støtte ift. kontakt til og kommunikation med pårørende i særlige situationer - fx planlægning af besøg
- Borger har behov for at bo i et botilbud med døgndækning – borger benytter sig som hovedregel ikke af nattevagten.
Takstniveau 4: kr. 2.387 kr. (P/L 2024)
Behov
- Borgers trivsel er svingende
- Borger kan have behov for støtte ud over sin ugestruktur få gange ugentligt til genetablering af trivsel
- Borger kan have udfordringer med at opsøge støtte ved behov
- Borger finder det i nogen grad meningsfuldt at samarbejde og modtage tilrettelagt støtte
- Borger har behov for støtte til opretholdelse og udvikling af daglige rutiner
- Borger har behov for støtte til initiering, overblik og organisering vedr. igangsætning af nyt
- Borger har behov for støtte ift. sin forestillingsevne flere gange ugentligt
- Borger har behov for støtte ift. socialt sammenspil
- Borger har behov for støtte til at indgå i, forstå og omsætte kommunikation
- Borger har behov for støtte til medicinhåndtering
- Borger kan have sensoriske udfordringer
- Borger kan have komorbiditet eller kroniske lidelser
- Borger har behov for at bo i et botilbud med døgndækning – borger benytter sig som hovedregel ikke af nattevagten.
Indsats
- Støtte til selvregulering, opretholdelse og udvikling af trivsel samt selvoplevet livskvalitet
- Støtte via daglige prompts og fysisk tilstedeværelse til at opretholde dagsstruktur, døgnrytme og beskæftigelse
- Borger kan modtage støtte på fastlagte tidspunkter – fx ADL
- Borger kan modtage kompenserende støtte ift. ADL på fastlagte tidspunkter
- Borger kan indgå i et samarbejde omkring at få skabt overblik, rutiner og forudsigelighed ved nye tiltag
- Borger støttes ift. at skabe overblik, forståelse og handlemuligheder - fx vedr. økonomi og E-boks
- Borger støttes i socialt sammenspil - fx igennem dialog og samtaler tilbydes perspektiver, mellemregninger og handlestrategier
- Borger støttes i at opretholde og udvide sit netværk
- Borger støttes i at forstå og omsætte kommunikation via dialog og samtaler med personalet – fx ift. samarbejdspartnere
- Begrænset støtte ift. koordinering og transport til samarbejdspartnere
- Følgeskab og deltagelse i møder med samarbejdspartnere
- Støtte ift. kontakt til og kommunikation med pårørende i særlige situationer - fx planlægning af besøg
- Borger kan modtage samtaler om trivsel og udvikling ugentligt
- Borger kan modtage støtte til indkøb en gang ugentligt
- Borger modtager støtte til tilberedning af mad ugentligt og daglige prompts til igangsætning
- Støtte og guidning ift. problemløsning af uforudsete udfordringer
- Støtte til medicinhåndtering – herunder bestilling, dosering, indtag
- Støtte ift. sensoriske udfordringer herunder ift. bearbejdning, at benytte hjælpemidler, organisere hverdag mm.
- Støtte ift. komorbiditet og kroniske lidelser som i et begrænset omfang kræver samarbejde med eksterne samarbejdspartnere
- Øget planlægning, udvikling af indsatser og mødeaktivitet for medarbejdergruppen omkring borgeren
Der er personaledækning i hverdage kl. 7.00-8.30, samt kl. 14.00 – 22.00, samt weekend kl. 7.00 – 22.00.
Taksten er eksklusiv dagtilbud
Såfremt der ikke er dagtilbud/beskæftigelse/uddannelse, kommer der tillæg til taksten, idet taksten på dette tilbud er under forudsætning af aktivitet i dagtimerne.
7. Medarbejdere
Medarbejdergruppen består af socialfaglige og sundhedsfaglige medarbejdere: Ergoterapeuter, pædagoger, lærere, sygeplejerske, socialrådgiver, samt et leder team.
Der er desuden ansat omsorgsmedhjælpere, som natmedarbejder.
8. Nattevagt
Der er to sovende natmedarbejdere, der dækker samtlige afdelinger i Tørring (5 afdelinger). Den ene har til huse på Nordre Fælledvej.
9. Muligheder for tilkøb
For borgere med ekstra udrednings- eller støttebehov er der mulighed for at tilkøbe ekstra ydelser, f.eks. særlig skærmning eller individuelle indsatser. Tilkøb vil ske i henhold til den gældende Rammeaftale mellem de midtjyske kommuner og Region Midtjylland.
Tillægstakst
Hvis kompleksiteten overstiger takstniveau 4, kan der forhandles særtakster. Disse kan forhandles på baggrund af udarbejdelse, implementering og samarbejde med borgeren ift. en særlig tilrettelagt indsats eller grad af kompleksitet – Fx ift.:
- Daglige akutte behov for at kunne tilgå medarbejder
- Borgerens trivsel er afhængig af tilstedeværelse af medarbejdere
- Behov for kompenserende støtte, hvor medarbejder udelukkende udfører aktiviteten
- Borger er i mistrivsel med øget belastningsreaktion - fx indlæggelse, selvmordstanker/forsøg, selvskade, udadreagerende adfærd
- Behov for øget samarbejde med pårørende
- Behov for øget samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, som medfører stigende mødeaktivitet, koordinering og tilpasning af indsatserne ift. handleanvisninger