Tørring: Kildebo
Kildebo er et botilbud til voksne mennesker med autismespektrumforstyrrelser og mental retardering.
Om tilbuddet
Tilbuddet er nabo til tre andre afdelinger i Specialområde Autisme og ligger i Tørring by. Alle borgere bor i toværelseslejligheder.
Fakta
Antal pladser: 11
Paragraf: SEL §107 og §108
Der er 2 sovende natmedarbejdere, der dækker samtlige 5 afdelinger i Tørring. Den ene natmedarbejder har til huse på Kildebo.
Målgruppe
Kildebo er et botilbud til voksne med autisme og lettere til moderat mental retardering samt komorbiditet.
- Fælles for målgruppen er, at der er en vis grad af selvstændighed trods behov for støtte og vejledning
- Målgruppen kan have tillægsdiagnoser og komorbide tilstande så som livsstilssygdomme (diabetes, overvægt mm.), velbehandlede psykiatriske (fx ADHD, Tourette, angst mm.) eller somatiske (fx Crohns eller sensoriske udfordringer) problemstillinger
- Målgruppen kan have udfordringer med at forstå, graduere og omsætte krav og kommunikation til og fra omverdenen
- Målgruppen består af borgere, der er under afklaring eller er afklaret ift. et varigt støttebehov
Formålet med Kildebo er at afklare, udvikle og vedligeholde ressourcer og færdigheder med henblik på at sikre højest mulig grad af selvstændig, indflydelse på eget liv og en hverdag med mindst mulig støtte. Formålet med indsatsen er desuden, at understøtte borgerens trivsel og oplevelse af meningsfuldhed i hverdagen.
Aldersgruppen er 18-65 år.
Takster
Se ydelsesbeskrivelse eller læs mere om takster på vores overordnede takst-side.
Læs ydelsesbeskrivelsen Se takster på socialområdetFysiske forhold og servicepakker
11 døgnpladser, hvoraf de 2 er AT-Home boliger.
Kildebo er placeret i bynært område i Tørring by med gåafstand til offentlig transport, indkøb, samt byens grønne områder.
Fysiske forhold
Kildebo består af 1- og 2-rumsboliger med eget tekøkken og badeværelse. Boligerne er fordelt i stuen og 1. sal, alle med udgang til fællesareal. Boligerne i stuen har desuden udgang til egen have.
De 2 AT-Home boliger består af en et-rumsbolig og en to-rumsbolig med eget tekøkken og badeværelse. Boligerne er beliggende i tilknytning til Kildebo med egen udgang. Der er egen vaskemaskine, tørretumbler og mindre opvaskemaskine i boligerne.
Fællesarealer
Kildebo er indrettet med køkkenalrum med spiseplads, vaskerum og stue på begge etager. På første sal er adgang til altan og tv-stue. Til Kildebo hører to terrasser samt adgang til grønne arealer, som deles med Kollegiet.
Husdyr
I særlige tilfælde er det muligt at have mindre dyr i bur som udelukkende er i egen bolig. Inden anskaffelsen vil der blive udarbejdet en husdyrskontrakt.
Servicepakker
Der er følgende obligatoriske servicepakker: Kost, TV-pakke til fællesareal, rengøring til fællesareal og egen lejlighed, samt vaskemidler til fælles vaskemaskine. Derudover kan til tilkøbes beboerforsikring.
Kerneydelse
I Specialområde Autisme har vi defineret vores kerneopgave således:
”Vi tilbyder og videreudvikler de mest optimale rammer for trivsel, udvikling og forandring til voksne med autisme.”
Indsatsen tilrettelægges med udgangspunkt i:
- Kommunens bestilling
- Borgerens aktuelle kompetencer og forudsætninger
- Borgerens motivation
- Kvalitetsmodellen
Indsatsen tilrettelægges individuelt og omhandler typisk:
- Kompenserende, stressreducerende og støttende rammer ift. autismen - herunder etablering af forudsigelighed og støttesystemer
- At fremme borgerens selvoplevede trivsel, empowerment og ejerskab vedr. eget liv – herunder selvstændighed, tro på egne evner og potentialer
- Støtte til en selvoplevet udviklende og meningsfuld dagligdag
- Støtte i forhold til ADL funktioner
- Medarbejderne kan have en koordinerende funktion ift. samarbejdet med det professionelle netværk - fx psykiatri, Jobcenter mm.
- Psykoedukation/viden/selvforståelse om egne diagnoser
- Afklaring og udvikling af sociale og praktiske færdigheder
- Støtte til at opretholde og opbygge socialt netværk
- Støtte til deltagelse i uddannelse og beskæftigelse
- Støtte til deltagelse i et aktivt samfundsliv
- At fremme sundhed og trivsel - herunder støtte ift. komorbiditet
Faglig tilgang og metode
Medarbejdere
Medarbejdergruppen består af socialfaglige og sundhedsfaglige medarbejdere: Ergoterapeuter, pædagoger, socialrådgivere, sygeplejerske samt et lederteam.
Der er desuden ansat omsorgsmedhjælpere som natmedarbejder.