Hinge er målrettet voksne med autisme og normalt eller højt begavelsesniveau og indgribende udfordringer fx i form af svær psykiatrisk komorbiditet el. lign.

Om tilbuddet

Giver både mulighed for skærmning og indbyder til fællesskab

Botilbuddet består af 16 selvstændige boliger fordelt i to klynger. Boligerne er på 49 m2 og består af stue, soveværelse, køkken, badeværelse og entré med vaskefaciliteter. Der er en "privat" sti fra hver bolig til de tilhørende fælles borger- og personalefaciliteter. Boligerne er udviklet særligt til målgruppen og giver mulighed for både at skærme og indbyde til fællesskab ud fra den enkeltes forudsætninger og ønsker. Der er tale om såkaldte AT Home boliger (A for apart og T for together).

Botilbuddet Hinge er beliggende i et roligt og naturskønt område. Grunden er på næsten 8 hektar og beliggende ca. 7 km fra Kjellerup, ca. 16 km fra Silkeborg og 28 km fra Viborg.

Fællesbygning

Borgerne kan selvstændigt benytte fællesarealerne i den teambygning de er tilknyttet. I fællesarealet findes en opholdsstue og et mindre køkken, samt personalekontor. Med til området hører også Skovhuset, der kan benyttes til oplæg og undervisning for såvel borgere som medarbejdere.

Formål er at hjælpe borgeren med at udvikle hensigtsmæssige strategier

Formålet med indskrivningen er, at borgerne udvikler hensigtsmæssige strategier til at håndtere de situationer og sociale sammenhænge de møder i deres dagligdag – fx minimering af adfærd, så de på længere sigt kan modtage et mindre indgribende tilbud. Særligt skærmede indsatser i tilbuddet er en mulighed, da boligerne er bygget som enheder, der er fysisk placeret med afstand.

Målgruppe

Hinge er et botilbud målrettet voksne med autisme og normalt eller højt begavelsesniveau og indgribende udfordringer fx i form af svær psykiatrisk komorbiditet, rusmiddelproblematikker og/eller problemskabende adfærd.

En problemskabende adfærd kan omhandle, hvordan den enkelte reagerer i samspil med andre mennesker - på en måde som forstyrrer samspillet og omgivelserne. Adfærden kan desuden være et udtryk for, at den enkeltes forudsætninger ikke modsvarer de krav og forventninger omgivelserne kan have.

Adfærden forekommer ofte i sammenhæng med komorbiditeter. Det kan være følgende komorbiditeter og/ eller problemstillinger:

  • Dom til psykiatrisk behandling eller er i risiko for at få en dom til behandling eller anbringelse. Tilbuddet er ikke godkendt til dom til anbringelse
  • Selvskadende adfærd
  • Selvmordstanker og – adfærd
  • Spiseforstyrrelser
  • Rusmiddelproblematikker
  • Depression
  • Angst
  • Stressbelastning
  • Problemskabende adfærd
  • Forandret virkelighedsopfattelse
  • Omsorgssvigt
  • Seksuelt krænkende adfærd
  • Vanskelighed med at indgå i sociale relationer og sammenhænge
  • Opmærksomhedsforstyrrelse
  • Kendetegnet for målgruppen er desuden, at de kan have flere sammenbrudte forløb bag sig og/eller længerevarende indlæggelser i psykiatrien
  • Anden psykisk vanskelighed

Både midlertidigt og længerevarende tilbud

Tilbuddet i Hinge henvender sig både til borgere med behov for et midlertidigt tilbud, hvor flytning til mindre specialiseret tilbud eller egen bolig på sigt vurderes at blive muligt, og til borgere der vurderes at have behov for længerevarende ophold ud fra et varigt nedsat funktionsniveau og deraf behov for et højt specialiseret tilbud.

Fakta

Antal pladser: 16

Paragraf: SEL §107 og §108

Døgnbemanding

Økonomi

I ydelsesbeskrivelsen findes information om tilbuddets takster mm.

Læs ydelsesbeskrivelse

Kontaktinformation

Kontakt tilbuddet

Botilbuddet Hinge

Tingskrivervej 37
8620 Kjellerup

Tlf.: +45 5185 8543

Tilbudsleder

Trine Venner Birkkjær
Tlf.: +45 3035 4576

Afdelingsleder

Mille Pedersen

Kontakt matchning og visitation

Matchningskonsulent

Sanne Frølund
Tlf.: +45 2475 3799

Matchningskonsulent

Mette Jacobsen
Tlf.: +45 2036 9095

Matchningskonsulent

Christian Salting
Tlf.: +45 5173 1878

Matchningskonsulent

Sofie Louise Hedevang
Tlf.: + 45 2475 3678