Ydelsesbeskrivelse
Opdateret januar 2024
Afdeling/ydelse
Gødvad Boligerne
Stavangervej 13 N
8600 Silkeborg
1. Lovgrundlag
Lov om social service § 107 – midlertidigt ophold.
Lov om social service § 108 – Længerevarende ophold.
Godkendt af Socialtilsyn Nord.
2. Mål- og aldersgruppe
Gødvad Boligerne er et tilbud med selvstændige boliger til voksne med autisme som hovedsageligt er normaltbegavede. Derudover har borgerne komorbiditeter.
Gødvad Boligerne består af 10 AT Home-boliger, som er et bo-koncept, der er udviklet til borgere, som skønnes at have gavn af de fysiske rammer AT Home-boligerne tilbyder i form af selvstændige boliger (læs mere om konceptet her).
• Fælles for målgruppen er, at borgerne har vanskeligt ved at etablere og fastholde en stabil hverdag, og at de er udfordret af en eller flere komorbiditeter
• Komorbiditerne kan være i form af selvskadende adfærd, misbrug, ADHD, ADD, OCD, bipolar eller andre angstlidelser.
• Borgerne har en vis grad af selvstændighed i forhold til, at kunne opholde sig i selvstændig bolig.
Formålet med indskrivningen er, at der på sigt kan ske udflytning til mindre indgribende tilbud. Derudover kan der ske udredning af fremtidig boform.
Ydermere kan formålet være, at borgerne kan modtage støtte til at fastholde allerede indlærte kompetencer.
Aldersgruppen er 18-65 år.
3. Antal pladser, fysiske forhold og servicepakker
10 døgnpladser
Gødvad boligerne ligger i et smukt, skønt og roligt naturområde uden for Silkeborg. Der er let adgang til Silkeborg by med offentlig transport.
Gødvad Boligerne ligger på samme matrikel som 2 andre tilbud i Specialområde Autisme. Gødvad Botilbud og Gødvad Beskæftigelse og Uddannelse.
Fysiske forhold:
Gødvad boligerne består af 9 torumsboliger, samt én et-rumsbolig. Alle med eget køkken og stue i et, samt bad og toilet. De 9 torumsboliger har desuden selvstændigt soveværelse. Hver bolig har en lille indhegnet terrasse.
Husdyr
Der er mulighed for at have husdyr.
Inden anskaffelsen skal en husdyrskontrakt indgås med tilbuddet. Hvis borgeren har anskaffet sig et kæledyr inden indflytning udarbejdes kontakten inden indflytning.
Fællesareal
Der er mulighed for at benytte et fællesareal i en tilstødende bygning på fastsatte tidspunkter. Bl.a. i forbindelse med fællesspisning hver aften, ugentlig spilaften, ugentlig tv-hyggeaften samt eftermiddagshygge i weekenderne. Derudover kan der være diverse arrangementer såsom sommerfest, Sankt Hans, mandetur og pigehygge, som går på tværs af de to botilbud på matriklen.
Servicepakker
Vi tilbyder følgende servicepakker: Kost, og beboerforsikring.
4. Kerneydelse
I Specialområde Autisme har vi defineret vores kerneopgave således:
”Vi tilbyder og videreudvikler de mest optimale rammer for trivsel, udvikling og forandring til voksne med autisme.”
Gødvad boligerne er både et midlertidigt og længerevarende botilbud med fokus på at udvikle og afklare borgerens ressourcer og færdigheder i forhold til at bo så selvstændigt som muligt og indgå i sociale sammenhænge. Derudover er der, for nogle borgere fokus på at fastholde allerede indlærte kompetencer. Støtten foregår i egen bolig, samt på fælles arealerne i geografisk nærmiljø.
Indsatsen tilrettelægges med udgangspunkt i:
• Kommunens bestilling
• Borgerens aktuelle kompetencer og forudsætninger
• Borgerens motivation
• Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
Der ydes typisk ydes støtte til:
• ADL: egenomsorg og alm. sundhedstilstand
• Medicin
• Indkøb, samt andre praktiske opgaver i eget hjem fx støtte til madlavning
• Vedligeholdelse og udvikling af daglige, samt motoriske færdigheder
• Træning og vedligeholdelse af praktiske, sociale og sansemæssige færdigheder
• Træning af socialt adfærd
• Personligheds- og følelsesmæssig udvikling
• At bryde isolationen og/eller anden reduktion af komorbiditet
• Døgnrytme: strukturering af rammer og miljø
• Personalet påtager sig en koordinerende funktion i forhold til samarbejdet med det professionelle netværk, bl.a. psykiatri, Jobcenter, misbrugscenter m.fl.
• Ugesamtaler
• At deltage i sociale arrangementer/fritidsinteresser i nærmiljøet, samt i fællesskabet med øvrige borgere i GB og/eller GBT
• Beskæftigelse
• Vedligeholdelse af netværk
• Følgeskab til ordinære læge- og tandlægebesøg
• Øvrige samarbejdspartnere
5. Faglig tilgang og metode
Faglige tilgange
Vi arbejder ud fra følgende definerede faglige tilgange:
• Empowerment tilgang
• Ressourceorienteret tilgang
• Anerkendende tilgang
• Relationel tilgang
De fire faglige tilgange sætter retning for indsatsen og er grundlæggende for vores samarbejde. Alt afhængig af målgruppens behov og komorbiditeter kan der være flere faglige tilgange defineret.
Metoder
I Specialområde Autisme arbejder vi med en refleksiv metodisk praksis. Vi foretager begrundede metodevalg og evner at justere indsatsen på baggrund af erfaringer og borgernes forudsætninger i øjeblikket, så den faglige dømmekraft er i højsædet. Ud fra best practice analyser og nyeste viden på området undervises medarbejderne på Autismepiloten i metoder og redskaber inden for autismepædagogikken. Derudover har medarbejderne adgang til rådgivning og vejledning ift. fra erfarne pædagogiske og psykologiske konsulenter i Autismefokus.
For yderligere oplysninger om tilbuddets anvendte faglige tilgange og metoder henvises til Tilbudsportalen.
6. Medarbejdere
Medarbejdergruppen består af pædagoger, ergoterapeuter, sosu-assistenter samt et ledelsesteam.
7. Nattevagt
Der er en sovende nattevagt, som deles med Gødvad Botilbud som ligger på samme matrikel.