Randers: Søren Møllers Gade
Søren Møllers Gade er et bostøttetilbud til voksne med autismespektrum-forstyrrelser og tillægsdiagnoser som f.eks. ADHD og angst.
Om tilbuddet
Centralt i Randers med mulighed for fællesaktiviteter
Bostøtten udgår fra Søren Møllers Gade i Randers. Søren Møllers Gade ligger centralt i Randers by.
Fakta
Antal pladser: Efter kommunalt behov
Paragraf: §85
Bemanding:
Hverdage 07:00 - 22:00
Weekender 10:00 - 19:00
Målgruppe
Bostøtten Søren Møllers Gade er et bostøttetilbud til voksne med autisme og med normal begavelse. Der kan forekomme tillægsdiagnoser i form af ADHD, angst, søvnforstyrrelser, selvskade, misbrug samt andre psykiatriske diagnoser i varierende grad. Bostøtten ydes i borgerens egen bolig i og omkring Randers by.
Fælles for målgruppen er:
- at de formår at bo i egen bolig med støtte og vejledning.
- at de kan varetage hverdagslivet og er i stand til med støtte at klare praktiske opgaver ifm. at bo i egen bolig
- at borgeren kan være i gang med uddannelse eller anden form for beskæftigelse evt. med støtte.
Formålet med indskrivningen i Bostøtten Søren Møllers Gade er, at borgerne opnår selvstændighed på et niveau, hvor de på sigt kan klare sig uden eller med et minimum af støtte - alt efter forudsætninger.
Aldersgruppen er fra 18 år.
Takster
Se ydelsesbeskrivelse eller læs mere om takster på vores overordnede takst-side.
Læs ydelsesbeskrivelse Se takster på socialområdetKerneydelse
I Specialområde Autisme har vi defineret vores kerneopgave således:
”Vi tilbyder og videreudvikler de mest optimale rammer for trivsel, udvikling og forandring til voksne med autisme.”
Bostøtten Søren Møllers Gade kan ud over støtten i borgernes lejlighed tilbydes deltagelse i fælletilbuddet SAU-værket. Fællestilbuddet SAU–værket, har åbent tirsdag og torsdag i tidsrummet 17 – 21, samt i weekenderne i tidsrummet 11.30 – 17.00.
I SAU-værket er der mulighed for at købe aftensmad.
Der er desuden mulighed for at komme i kontakt med medarbejderne pr. telefon i akutte tilfælde i dagtimerne.
Indsatsen tilrettelægges med udgangspunkt i:
- Kommunens bestilling
- Borgerens aktuelle kompetencer og forudsætninger
- Borgerens motivation
Der ydes typisk støtte til følgende ud fra kommunens bestilling:
- Strukturering af indkøb, madlavning og rengøring
- Kontakt til instanser af relevans for borgeren
- Håndtering af medicin
- Håndtering af egen økonomi
- Læsning af post og handling på henvendelser fra det offentlige
- At understøtte og muliggøre beskæftigelse og uddannelse
- Guidning til at udvikle og vedligeholde sociale kontakter.
- Selvudvikling og selvstændighed
Faglig tilgang og metode
Medarbejdere
Medarbejdergruppen er tværfaglig og består af pædagoger, ergoterapeut og psykomotorisk terapeut, en faglig koordinator samt et lederteam.