Opdateret januar 2024
Afdeling/ydelse
Tørring Beskæftigelse og Uddannelse
Skolevænget 5
7160 Tørring
Tlf. 26376421
1. Lovgrundlag
Lov om social service § 103 – Beskyttet beskæftigelse.
Lov om social service § 104 – Aktivitets- og samværstilbud.
2. Mål- og aldersgruppe
(gradning af tillægsdiagnoser (let, moderat, svær)
Tørring Beskæftigelse og Uddannelsestilbud, er et beskæftigelsestilbud til voksne med autisme, som kan have normal begavelse, let til moderat udviklingshæmning og evt. andre udfordringer og/eller diagnoser i form af komorbiditet.
Borgerne har typisk et funktionsniveau der gør, at de med støtte kan indgå i et beskæftigelsestilbud sammen med andre. Enkelte borgere har eget lokale.
Matchning foregår ved, at sagsbehandler henvender sig til Tørring Beskæftigelse og Uddannelse med henblik på at få matchet borgeren. Der afholdes indledende matchningssamtale med borgeren for at vurdere, hvorvidt borgeren matcher tilbuddet.
Aldersgruppen er fra 18 – 65 år.
3. Antal pladser
60 pladser
4. Kerneydelse
I Specialområde Autisme er kerneopgaven defineret således:
”Vi tilbyder og videreudvikler de mest optimale rammer for trivsel, udvikling og forandring til voksne med autisme.”
Indsatsen tilrettelægges med udgangspunkt i:
• Kommunes bestilling
• Borgerens aktuelle kompetencer og forudsætninger
• Borgerens motivation
• Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
Ved en indskrivning i Tørring Beskæftigelse og Uddannelse har borgeren mulighed for at deltage i følgende:
Selvindsigt og robusthed
Borgeren har mulighed for at:
• Opnå indsigt i egne værdier, ressourcer, kompetencer og udfordringer
• Udvikle redskaber og strategier til håndtering af hverdagen - herunder energiforvaltning
• Blive motiveret og støttet i fastholdelse af de opnåede færdigheder
Selvstændig livsførelse
Borgeren har mulighed for at:
• Få afdækket sine kompetencer og graden af selvstændig livsførelse
• Blive opkvalificeret i forhold til daglig praktisk livsførelse og rollen som samfundsborger
• Blive støttet i udviklingen af kompetencer og konkrete redskaber til en højere grad af selvstændig livsførelse
Sundhedsfremme
Borgeren har mulighed for at:
• Få viden om mental og fysisk sundhed
• Blive introduceret til sundhedsfremmende tiltag
• Blive motiveret og støttet til fastholdelse af sund fysisk og mental livsførelse
Motivation og udvikling
Borgeren har mulighed for at:
• Blive motiveret til fremmøde og fastholdelse i tilbuddet igennem afklaring af borgerens motivationsfaktorer
• Blive motiveret til deltagelse i aktiviteter i tilbuddet for på den måde at blive inspireret og kunne se nye muligheder
• Få fokus på egne udviklingsmuligheder med henblik på senere afklaring af uddannelse og beskæftigelse
Udover ovenstående tilbydes der med udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger, ønsker og behov:
• Motion, og bevægelse
• Trivsels- og udviklingssamtaler
• Aktivitet og samværstilbud
• Viden om medborgerskab og medindflydelse
• Træ
• Kreativ
• Kantine
• Rengørings- og serviceopgaver
• Havearbejde
• Samle- og sorteringsopgaver
• Eksterne praktikker
5. Faglig tilgang og metode
Faglige tilgange
Vi arbejder ud fra følgende definerede faglige tilgange:
• Empowerment tilgang
• Ressourceorienteret tilgang
• Anerkendende tilgang
• Relationel tilgang
De fire faglige tilgange sætter retning for indsatsen og er grundlæggende for vores samarbejde. Alt afhængig af målgruppens behov og komorbiditeter kan der være flere faglige tilgange defineret.
Metoder
I Specialområde Autisme arbejder vi med en refleksiv metodisk praksis. Vi foretager begrundede metodevalg og evner at justere indsatsen på baggrund af erfaringer og borgernes forudsætninger i øjeblikket, så den faglige dømmekraft er i højsædet. Ud fra best practice analyser og nyeste viden på området undervises medarbejderne på Autismepiloten i metoder og redskaber inden for autismepædagogikken. Derudover har medarbejderne adgang til rådgivning og vejledning ift. fra erfarne pædagogiske og psykologiske konsulenter i Autismefokus. For yderligere oplysninger om tilbuddets anvendte faglige tilgange og metoder henvises til Tilbudsportalen.
6. Takststruktur
Specialområde Autismes takster er udformet på baggrund af den takststruktur, der er aftalt i rammeaftaleregi mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen. Dette betyder, at Specialområde Autismes tilbud er finansieret af kommunale midler via takstbetaling for borgernes ydelser, og at alle udgifter og omkostninger til drift af tilbuddene er indeholdt i taksterne. Som udgangspunkt indeholder taksterne en basispakke med dertilhørende indsatser.
Basispakke:
• Matchningsarbejde forud for indskrivning
• Tilbud om statusmøder efter kommunens ønsker inden for en ramme af 3 måneder til 2 år
• Udarbejdelse af beskæftigelsesplan. Denne fremsendes forud for statusmøder
• Tilbud vedr. adgang til motionsrum
• Tilbud vedr. tilkøb af frokost
• Pædagogisk indsats jævnfør kriterierne i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
• SMART'e delmål ud fra bestillingen
• Socialfagligt- og beskæftigelsesrettet arbejde ud fra bestillingen
Takstniveau 1: kr. 301 (P/L 2024)
Behov:
• Borger har behov for begrænset fremmøde i TBU
• Borger kan indgå i gruppesammenhæng
• Borger kan initiere til handling og selvstændigt udføre indsatser
• Borger har behov for et trygt og forudsigeligt miljø
Indsats:
• Mulighed for 1 indsatsmål i bestillingen
• 1 månedlig opfølgende samtale
• Kontakt til praktiksted
• Støtte til at skabe forståelse, modtage mellemregninger og perspektiver ift. kommunikation med samarbejdspartnere
• Individuelt tilrettelagt ugeskema eller dagsprogram
• Påmindelse og prompt i begrænset omfang i løbet af arbejdsdagen
• Tilbud om sociale aktiviteter i en gruppe
Takstniveau 2: kr. 601 (P/L 2024)
Behov:
• Borger kan have behov for begrænset fremmøde i TBU
• Borger kan have behov for støttesystemer der fremmer at borger kan indgå i gruppesammenhæng
• Borger kan have behov for at få afklaret færdigheder, kompetencer og begrænsninger
• Borger kan i forudsigelige rammer selvstændigt udføre indsatser
• Borger har i et begrænset omfang behov for støtte til planlægning og organisering
• Borger har behov for støtte til initiering og overblik vedr. igangsætning af nyt
• Borger kan have komorbiditet/kronisk lidelse og er stabiliseret ift. emnet
• Borger kan med let støtte deltage i ture ud af huset
• Borger kan have behov for et trygt og forudsigeligt miljø
Indsats:
• Mulighed for 1-2 indsatsmål i bestillingen
• Kontakt til praktiksted
• Følgeskab og deltagelse i møder med samarbejdspartnere
• Støtte til at skabe forståelse, modtage mellemregninger og perspektiver ift. kommunikation med samarbejdspartnere
• Individuelt tilrettelagt ugeskema eller dagsprogram
• Støtte via lette prompts til at opretholde dagsstruktur
• Støtte og guidning ift. problemløsning af uforudsete udfordringer
• Borger kan indgå i et samarbejde omkring at få skabt overblik, rutiner og forudsigelighed ved nye tiltag
• Borger kan modtage samtaler om trivsel og udvikling månedligt
• Tilbud om deltagelse i interne værksteder, således beskæftigelsen er meningsgivende for borgeren
• Tilbud om deltagelse i interne, sociale aktiviteter med trivsels- og udviklingsfremmende fokus
• Borger støttes i socialt sammenspil - fx igennem dialog og samtaler tilbydes perspektiver, mellemregninger og handlestrategier
• Individuelt tilrettelagt struktur inden for en kontekst af mindre borgergrupper
• Socialfaglig støtte til igangsætning af aktivitet i motionsrum
• Udarbejdelse af motivationsafdækning
• Motivationsindsats i henhold til bestillingens sigte
• Tilbud om støtte til fremmøde via fysisk fremmøde i borgerens hjem
• Mulighed for ekstern konsulentbistand fra psykologer, seksualvejledere og pædagogiske konsulenter til understøttelse af medarbejdere
Takstniveau 3: kr. 932 (P/L 2024)
Behov:
• Borger kan have behov for støttesystemer og tilstedeværelse af personalet i særlige aktiviteter og ikke i hele tidsrummet for dagtilbuddet, dette for at fremmer at borgeren kan indgå i gruppesammenhæng
• Borger kan have behov for et skærmet tilbud med få personaler men dog kunne afvente støtte i en kortere periode
• Borger kan have behov for at få afklaret færdigheder, kompetencer og begrænsninger
• Borger kan i forudsigelige rammer som udgangspunkt udføre indsatser selvstændigt, men kan have behov for personalestøtte undervejs
• Borger har behov for støtte til planlægning og organisering
• Borger har behov for støtte til initiering og overblik vedr. igangsætning af nyt og kendt
• Borger kan have behov for et trygt og forudsigeligt miljø
• Borger kan have behov for kontinuerlige trivsels-/udviklingssamtaler
• Borger kan med støtte deltage i ture ud af huset
• Borger kan have behov for støtte til komorbide tilstande
Indsats:
• Mulighed for 2-3 indsatsmål i bestillingen
• Mulighed for ekstern praktik
• Kontakt til praktiksted
• Følgeskab og deltagelse i møder med samarbejdspartnere
• Støtte til at skabe forståelse, modtage mellemregninger og perspektiver ift. kommunikation med samarbejdspartnere
• Individuelt tilrettelagt ugeskema eller dagsprogram
• Støtte via prompts til at opretholde strukturen og gennemførsel af aktiviteter
• Daglig støtte og guidning ift. problemløsning af uforudsete udfordringer
• Borger kan indgå i et samarbejde omkring at få skabt overblik, rutiner og forudsigelighed ved nye tiltag
• Borger kan modtage samtaler om trivsel og udvikling hver anden uge
• Kendt personalegruppe af max 5 medarbejdere
• Udarbejdelse af færdighedsvurdering
• Udarbejdelse af motivationsafdækning
• Tilbud om deltagelse i selvforståelsesundervisning
• Tilbud om deltagelse i organiseret sundhedsforløb med medarbejdertilstedeværelse
• Mulighed for støtte til beskæftigelses- og trivselsrettede aktiviteter ud af huset
• Tilbud om trivsels- og samværsaktiviteter med medarbejdertilstedeværelse
• Borger støttes i socialt sammenspil - fx igennem dialog og samtaler tilbydes perspektiver, mellemregninger og handlestrategier
• Støtte til at udvikle sociale kompetencer og etablering af netværk i en beskæftigelsesrettet kontekst
• Tilbud om støtte til fremmøde via fysisk fremmøde i borgerens hjem
• Støtte ift. individuelle behov vedr. komorbiditet og kroniske lidelser
• Mulighed for ekstern konsulentbistand fra psykologer, seksualvejledere og pædagogiske konsulenter til understøttelse af medarbejdere
7. Medarbejdere
Medarbejdergruppen er tværfagligt sammensat af henholdsvis pædagoger, værkstedsmedarbejdere, pedeller, en daglig leder og en afdelingsleder.
8. Muligheder for tilkøb
For borgere med ekstra udrednings- eller støttebehov er der mulighed for at tilkøbe ekstra ydelser, f.eks. særlig skærmning eller individuelle indsatser. Tilkøb vil ske i henhold til den gældende Rammeaftale mellem de midtjyske kommuner og Region Midtjylland.
Der er desuden mulighed for tilkøb af:
• Støtte til transport
• 1:1-normering
• Indsatser omkring komplekse komorbide tilstande