Opdateret januar 2024
Afdeling/ydelse
Gødvad beskæftigelse og uddannelse
Stavangervej 13 A,
8600 Silkeborg.
Tlf. 40244070
1. Lovgrundlag
Lov om social service § 103 – Beskyttet beskæftigelse.
Lov om social service § 104 – Aktivitets- og samværstilbud.
Godkendt af Socialtilsyn Nord.
2. Mål- og aldersgruppe
(gradning af tillægsdiagnoser (let, moderat, svær)
Gødvad Beskæftigelse og Uddannelsestilbud, er et beskæftigelsestilbud til voksne med autisme, som kan have normal begavelse, let til moderat udviklingshæmning og evt. andre udfordringer og/eller diagnoser i form af komorbiditet.
Borgerne har typisk et funktionsniveau der gør, at de med støtte kan indgå i et beskæftigelsestilbud sammen med andre. Enkelte borgere har eget lokale.
Matchning foregår ved, at sagsbehandler henvender sig til Gødvad Beskæftigelse og Uddannelse med henblik på at få matchet borgeren. Der afholdes indledende matchningssamtale med borgeren for at vurdere, hvorvidt borgeren matcher tilbuddet.
Aldersgruppen er fra 18 – 100 år.
3. Antal pladser
20 pladser
4. Kerneydelse
I Specialområde Autisme er kerneopgaven defineret således:
”Vi tilbyder og videreudvikler de mest optimale rammer for trivsel, udvikling og forandring til voksne med autisme.”
Indsatsen tilrettelægges med udgangspunkt i:
• Kommunes bestilling
• Borgerens aktuelle kompetencer og forudsætninger
• Borgerens motivation
• Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
Ved en indskrivning i Gødvad Beskæftigelse og Uddannelse har borgeren mulighed for at deltage i følgende:
Selvindsigt og autismeforståelse
Borgeren har mulighed for at:
• Opnå indsigt i egne værdier, ressourcer, kompetencer og udfordringer
• Udvikle redskaber og strategier til håndtering af hverdagen - herunder energiforvaltning
• Blive motiveret og støttet i fastholdelse af de opnåede færdigheder
Selvstændig livsførelse
Borgeren har mulighed for at:
• Få afdækket sine kompetencer og graden af selvstændig livsførelse
• Blive opkvalificeret i forhold til daglig praktisk livsførelse og rollen som samfundsborger
• Blive støttet i udviklingen af kompetencer og konkrete redskaber til en højere grad af selvstændig livsførelse
Sundhedsfremme
Borgeren har mulighed for at:
• Få viden om mental og fysisk sundhed
• Blive introduceret til sundhedsfremmende tiltag
• Blive motiveret og støttet til fastholdelse af sund fysisk og mental livsførelse
Motivation og udvikling
Borgeren har mulighed for at:
• Blive motiveret til fremmøde og fastholdelse i tilbuddet igennem afklaring af borgerens motivationsfaktorer
• Blive motiveret til deltagelse i aktiviteter i tilbuddet for på den måde at blive inspireret og kunne se nye muligheder
• Få fokus på egne udviklingsmuligheder med henblik på senere afklaring af uddannelse og beskæftigelse
Udover ovenstående tilbydes der med udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger, ønsker og behov:
• Motion og bevægelse
• Trivsels- og udviklingssamtaler samt praktiksamtaler
• Aktivitet og samværstilbud
• Viden om medborgerskab og medindflydelse
• Træ
• Kreativ
• Kantine
• Rengørings- og serviceopgaver
• Pedel og udeliv
• Samle- og sorteringsopgaver
• Interne og eksterne praktikker
5. Faglig tilgang og metode Faglige tilgange
Vi arbejder ud fra følgende definerede faglige tilgange:
• Empowerment tilgang
• Ressourceorienteret tilgang
• Anerkendende tilgang
• Relationel tilgang
De fire faglige tilgange sætter retning for indsatsen og er grundlæggende for vores samarbejde. Alt afhængig af målgruppens behov og komorbiditeter kan der være flere faglige tilgange defineret.
Metoder
I Specialområde Autisme arbejder vi med en refleksiv metodisk praksis. Vi foretager begrundede metodevalg og evner at justere indsatsen på baggrund af erfaringer og borgernes forudsætninger i øjeblikket, så den faglige dømmekraft er i højsædet. Ud fra best practice analyser og nyeste viden på området undervises medarbejderne på Autismepiloten i metoder og redskaber inden for autismepædagogikken. Derudover har medarbejderne adgang til rådgivning og vejledning fra erfarne pædagogiske og psykologiske konsulenter i Autismefokus. For yderligere oplysninger om tilbuddets anvendte faglige tilgange og metoder henvises til Tilbudsportalen.
6. Medarbejdere
Medarbejdergruppen er tværfagligt sammensat af henholdsvis pædagoger, værkstedsmedarbejdere, pedeller, et lederteam.