- Jo, jo! I'm living the dream lige nu! Daniel griner skævt og forklarer, at det er fordi forældrene er i sommerhus, og han så har det hele for sig selv derhjemme.

Daniel er 24 år gammel og er mødt ind hos Hinnerup Beskæftigelse og Uddannelse for at fortælle sin historie. En historie der indtil for ikke så lang tid siden havde meget lidt med drømme og håb at gøre. Hans motivation for at gøre det er, at han gerne vil hjælpe andre unge med autisme og ADHD. Men mere om det senere. Først spoler vi tiden tilbage nogle år:

- 10. klasse var det bedste år i mit liv, men da jeg så startede på HTX begyndte det at gå galt. Jeg havde totalt undervurderet, hvor stort et skridt det var. Det sociale overbelastede mig, og selvom jeg fik mine chancer i klassen, så kunne jeg bare ikke være social.

Daniel fortæller om starten på en tid, som både blev den værste i hans liv, men som også bød på hjælp og en vej frem. På andet år af HTX havde han det så dårligt, at han droppede ud af uddannelsen. Forud for det gik et forløb, hvor en psykolog, som han gik hos, havde antydet muligheden for en autismediagnose og sendt ham videre til udredning i psykiatrien. Men modsat de, der oplever dét at få bekræftet diagnosen som en lettelse, var det for Daniel en stor udfordring:

- Jeg havde svært ved at acceptere det. Jeg kendte én, som havde diagnosen, og jeg kunne bare slet ikke holde ud at tænke på, at jeg måske var ligesom den person.

Daniel endte med at få det så dårligt, at han til sidst ikke ønskede at være her mere og forsøgte at tage sit eget liv:

- Der var bare tomhed. Ikke bekymringstanker om fremtiden eller noget. Jeg ventede bare på det øjeblik, hvor jeg kunne slukke lyset på mig selv.

Efter selvmordsforsøget blev han indlagt i psykiatrien, men blev hurtigt udskrevet:

- Det føltes som at være i et fængsel, og jeg bad om at komme til at tale med overlægen for at argumentere en vej ud. Det lykkedes heldigvis, fordi jeg havde min mor med, og hun stolede på dét, jeg sagde, fortæller han.

I perioden efter selvmordsforsøget blev han tilknyttet jobcentret og blev hurtigt sendt videre til Hinnerup Beskæftigelse og Uddannelse, hvor programmet til en start stod på selvforståelsessamtaler. Slutmålet var at finde de rette muligheder for enten videre uddannelse eller job.

- Undervejs blev det klart for mig, at uddannelse og fuldtidsjob ikke var muligt for mig, fortæller Daniel, og tilføjer, at han nærmest var ved give op igen, da han fik at vide, at der nok ville gå lang tid, før han var parat til igen at komme i job eller uddannelse.

- Jeg var i chok over det, men lukkede ligesom bare øjnene og lod det gå sin gang. Jeg kom her dagligt, havde disciplinen til det og det var sjældent jeg var syg.

Den første tid gik med bare at vænne sig til at møde ind og med at tjekke forskellige jobtyper og opslag, og efter det fulgte praktikker:

- Jeg fandt ud af at et job i et lager ville være perfekt for mig, for det kræver ikke en masse kontakt med andre mennesker, fortæller han.

Og efter et par forsøg kom så flexjobbet, hvor han nu er ansat – som lagermedarbejder i firmaet ScanChoko. Jobbet rummer en kombination af daglig rutine og variation, som passer perfekt til Daniel og han arbejder der nu 12 timer om ugen fordelt på tre dage.

Og faktisk så har Daniel også givet rådet om et lagerjob videre til en af hans gamer-venner:

- En af mine venner fra Estland har angst, og jeg anbefalede ham derfor at få et job på et lager. Det har han nu fået, og det fungerer godt for ham. Om livet, som det er lige nu, siger han:

- Jeg er 100 procent et bedre sted i dag, end jeg var dengang. Det minder jeg jævnligt mig selv om. Jeg kan stadig godt mærke, at der ikke skal så meget til for, at jeg får et tilbagefald, men jeg er slet ikke så negativ som dengang og føler ikke den tomhed, som jeg følte dengang. Nu drejer det sig om, at jeg trives.

• Find din "comfort bubble". For mig er det, at jeg kan bruge en del af dagen på at gameVær klar over, at du måske ikke selv kan mærke din fremgang
• Find ud af, hvad der er din no-go zone. For mig er det kundeservice og den kontakt med andre mennesker, som det kræver
• Det er okay, at det tager tid at finde det helt rette job eller den helt rette praktik