Vil du i praktik hos Specialområde Autisme?
I Specialområde Autisme er der mulighed for, at pædagogstuderende kan komme i praktik på en af vores afdelinger i deres anden og tredje praktikperiode.
Vores kerneopgave
I Specialområde Autisme har vi defineret en overordnet, fælles kerneopgave for alle specialområdets afdelinger, der er central for den måde, vi tænker vores arbejde på. Kerneopgaven er defineret på denne måde:
Vi tilbyder og videreudvikler de mest optimale rammer for trivsel, udvikling og forandring til voksne med autisme. Det gør vi ved at:
- Samarbejde med borgerne og tage udgangspunkt i deres ønsker og drømme
- Tilbyde specialiserede botilbud, bostøttetilbud, beskæftigelsestilbud, særligt tilrettelagte rådgivningsforløb og del-ydelser, som bidrager til kommuners egne løsninger
- Fokusere på at skabe ny viden om autisme – fx om autismevenlige boliger, autisme og aldring og brug af Virtual Reality teknologi
- Dokumentere vores indsatser og resultater i arbejdet med borgernes udvikling
- Prioritere at en del af vores budget bliver brugt til faglig opkvalificering og udvikling og samarbejder på tværs i faglige netværk
Fakta om Specialområde Autisme
- 26 afdelinger
- Tilbud til ca. 480 voksne med autisme
- 450 medarbejdere (fuldtidsansatte)
- Samarbejde med 30 kommuner
- En intern konsulent- og udviklingsenhed
- VISO-leverandør
Vores afdelinger er inddelt i fire søjler; botilbud, bostøttetilbud og beskæftigelses- og uddannelsestilbud. Specialområdets sekretariat og konsulentafdelingen, Autismefokus, fungerer som tværgående enheder.
Vil du vide mere?
Har du specifikke spørgsmål i forhold til, hvordan det er at være i praktik på én af vores afdelinger, er du meget velkommen til at kontakte den praktikansvarlige på den pågældende afdeling.
Kontakt
Kommunikationsmedarbejder
Dorte Hangst
Tlf.: +45 2938 8999
Skriv til Dorte